Fotograf: David Kahr
30.05.2024 // Bestyrelsen
Skakte i fare for lukning
Som nævnt på generalforsamlingen, og som beskrevet i opslag i opgangene, er vores skaktsystem til affald i fare for at blive lukket af kommunen, fordi det medfører for meget usorteret affald. I første omgang har kommunen fjernet den store container på parkeringspladsen og erstattet den med nogle mindre plastcontainere med væsentlig mindre kapacitet.
Så ... vi kommer ikke uden om at sortere vores affald bedre i de kategorier, der findes i gården: Bio-/madaffald, plast, pap, papir, glas, metal, batterier, kemi m.v. Det er mange kategorier at have bokse/poser til i lejligheden, men en praktisk løsning kunne være at sortere de 3-4 største kategorier i lejligheden, f.eks. 1) restaffald plus 2) bioaffald, 3) plast og 4) pap - og så en samlet pose til resten, som så kan sorteres nede ved containerne. Se også den online sorteringsguide i linket nedenfor, som indeholder tips til netop indretning af sorteringsfaciliteter i lejlighederne.
Hvis du har spørgsmål til sortering, er du velkommen til at kontakte vicevært Frank Walhøj, og du kan også se mere på Københavns Kommunes hjemmeside om affaldssortering (link nedenfor).
Med venlig hilsen
Bestyrelsen